Pædagogik
Målgruppe
Vores elever er alle unge mellem 18-35 år med komplekse problemer. Deres fælles historie indeholder mange og tilsyneladende forgæves forsøg på integration.
De fleste elever er tidligt kommet ind i det offentlige hjælpesystem, og har deltaget i sociale foranstaltninger, støtteordninger i daginstitutionen, specialundervisning i skolen og arbejdsprøvning i kommunalt regi.
Eleverne har diagnoser med i bagagen. Det kan være en hjerneskade som følge af en kompliceret fødsel, trafikuheld, eller diagnoser inden for AD-HD og Autisme spektrum forstyrrelser. Mange har en baggrund i brudte familieforhold, i relationer der ikke stod distancen. Enkelte har forsøgt sig i egen bolig, med støtte af en kontaktperson, dog uden at få skabt tilstrækkelig balance og kvalitet.
For flere har disse aspekter sammenlagt givet følgevirkninger i form af psykiatriske overbygninger, hvorfor psykiatrien også har spillet en væsentlig rolle i deres liv.
